Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

5 vicedirektører til Aalborg Universitetshospital

Region Nordjylland

Aalborg, Nordjylland

Indrykket
08-11-2022

Vi har netop lagt de første brikker til en ny patientnær ledelse, hvor beslutningskraft tæt på patienten og flere ledere tæt på medarbejderne skal give nye muligheder. Vicedirektørerne skal bidrage til at skabe en kultur hvor nærhed, arbejdsglæde, samarbejde på tværs og fortsat udvikling af kernefagligheden giver tro på en på fremtid i udvikling og balance.

 

Det er udgangspunktet for vores 5 nye vicedirektører, der sammen med Hospitalsledelsen, ledere og medarbejdere skal bygge bro og skabe sammenhængskraft mellem afdelinger, faggrupper, specialer og sektorer.

 

Vicedirektørerne skal have visioner og ambitioner for Aalborg Universitetshospital, der skal omsættes til gode og resultatgivende løsninger så vi samlet kommer videre med at løse de udfordringer som hospitalet og hele sundhedsvæsnet står midt i. Det kræver fællesskab, samarbejde, nytænkning og indsigt.

 

Rollen som vicedirektør

Som vicedirektør skal du arbejde på delegation fra Hospitalsledelsen og du bliver en del af Udvidet Hospitalsledelse. Du bliver kontaktpunkt for et antal afdelingsledelser og får overordnet ansvar for afdelingernes drift, faglige og organisatoriske udvikling samt økonomi. Du skal monitorere data og hurtigt kunne sætte ind og gå i dialog med afdelingsledelserne. Du får personaleansvar for cheflæger, chefsygeplejersker og de tværgående, faglige ledere.

 

Herudover kan du få ansvar for tværgående funktioner og opgaver på hospitalet, mellem sektorer og regionalt. Du bliver en vigtig strategisk sparringspartner for Hospitalsledelsen og du får ansvar for, at beslutninger omsættes i afdelingerne og på tværs af hospitalet. Vicedirektørerne skal deltage i MED-samarbejdet og bidrage til et fortsat konstruktivt samarbejde i hele hospitalet og med alle faggrupper. Som vicedirektør skal du kunne repræsentere hospitalet i forskellige nationale fora.

 

Vi søger holdspillere

Vicedirektørerne skal fra start have fokus på at understøtte og facilitere de nye afdelingsledelser. Tilsvarene er samarbejdet mellem vicedirektørerne, med hospitalsledelsen, mellem afdelingerne, faggrupperne og den administrative stab helt afgørende. Opgaverne kalder på fleksibilitet og evnen til hurtig tilpasning i et arbejdsmiljø under pres og i hastig forandring. Rekruttering og fastholdelse, belægning og organisering af bl.a. det akutte område og ventelister er vigtige opgaver, som lige nu prioriteres højt på Aalborg Universitetshospital. Løsningerne kræver dialog med ledere og medarbejdere og forståelse for den kliniske hverdag, kombineret med overblik over organisation, data og mulighederne for samarbejde med praksissektoren, kommuner og andre hospitaler.

 

Du skal være en tydelig og motiverende holdspiller, der har overblik, kan lede på tværs, samarbejde, kommunikere op og ned og ikke mindst bygge bæredygtige broer.

 

Vores forventninger til dig

Erfaring:

  • Du har en relevant akademisk uddannelse eller en sundhedsfaglig grunduddannelse med en substantiel efteruddannelse.

  • Du har sundhedsfaglig indsigt og erfaring med ledelse og drift i en kompleks organisation/politisk styret organisation.

  • Du har erfaring med ledelse af ledere evt. suppleret af relevant efteruddannelse.

  • Du har indsigt i og erfaring med økonomi- og aktivitetsstyring, kvalitetsledelse og dataunderstøtende ledelse.

 

Personlige og ledelsesmæssige kompetencer:

  • Du skal være en dygtig holdspiller, der kan udfordre og bringe nye perspektiver ind i løsningen af opgaverne i hospitalsledelsen, i samarbejdet med afdelingsledelserne og i samarbejdet med de øvrige vicedirektører.

  • Du kan lede på tværs, samarbejde med hele hospitalet, alle faggrupper, den administrative stab og kender vejen til nye løsninger og har erfaring og visioner for samarbejdet med andre sektorer.

  • Du har et åbent og innovativt mindset og kan løfte hverdagens opgaver ind i den samlede organisatoriske sammenhæng på hospitalet.

  • Du kan arbejde struktureret og systematisk.

  • Du går gerne forrest og kan lide at have indflydelse, baserer din ledelse på tillid, ordentlighed og professionalisme og du er uhøjtidelig i samspillet med andre.

 

Hvis du vil vide mere

Så er du velkommen til at kontakte hospitalsdirektør Jens Ole Skov på 20 73 68 33 for yderligere information om stillingens indhold og muligheder.

 

Læs hospitalets handleplan for 2022

Læs mere om rollen som vicedirektør i funktionsbeskrivelsen

 

Ansættelsesvilkår

Du søger stillingen som vicedirektør på Aalborg Universitetshospital. Bliver du tilbudt ansættelse, aftaler vi ud fra din erfaring og kompetencer dine ansvarsområder. Du er velkommen til at angive særlige faglige interesseområder i din ansøgning.

 

Der er ansøgningsfrist den 27. november. Der er opstart den 1. februar 2023. 

Løn forhandles i henhold til gældende overenskomst/efter aftale.

 

FAKTA

ARBEJDSSTED

Aalborg Universitetshospital

 

ADRESSE

Hobrovej 18-22

9000 Aalborg

 

ARBEJDSTID

Fuldtid

 

VARIGHED

Fast ansættelse

 

ANSØGNINGSFRIST

27. november 2022

 

TILTRÆDELSE

01. februar 2023

 

KONTAKT

KONTAKTPERSON

Jens Ole Skov

Mail: jens.ole.skov@rn.dk

Tlf: 20736833

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Region Nordjylland

Adresse 1
Hobrovej 18-22
9000 Aalborg
Danmark
Adresse 2
Hobrovej 18
9000 Aalborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet
08-11-2022
Udløber
27-11-2022
Kviknummer
LJA-84216874
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Finans, økonomi og regnskab, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Sundhed
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Region Nordjylland

Adresse
Hobrovej 18
9000
Aalborg
Danmark
Praktisk information
Indrykket
08-11-2022
Ansøgningsfrist
27-11-2022
Kviknummer
LJA-84216874
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Finans, økonomi og regnskab, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Sundhed
Beliggenhed