Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

2 studentermedhjælpere

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Odense, Fyn

Indrykket
29-05-2024

Vi søger to studentermedhjælpere til Direktions- og Kvalitetssekretariatet på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Vi har brug for én studentermedhjælper med stærke kvantitative og kvalitative analysekompetencer og én studentermedhjælper til uddannelseskvalitet og sekretariatsbetjening.

Hvem er vi?

Du vil blive en del af Direktions- og Kvalitetssekretariatet, der har en væsentlig rolle i institutionens ambition om at sikre og udvikle høj kvalitet i undervisning og uddannelse. Det gør vi gennem sekretariatsbetjening, analyser og formidling af ledelsesinformation, som understøtter institutionens bestyrelse, direktion, uddannelser og stabe.

Sekretariatet består af 12 medarbejdere, hvor faglige ambitioner og høj kvalitet i opgaveløsningen går hånd i hånd med kollegial sparring og uhøjtidelig omgangsform. Vores opgaver foregår i tæt samspil med resten af organisationen, så vi kan levere viden og indspil, der kan være med til at udvikle og støtte organisationens arbejde.

Om stillingerne

1. Studentermedhjælper med kvantitative og kvalitative analysekompetencer

Den metodestærke studentermedhjælper vil blive en integreret del af arbejdet med kvalitative og kvantitative analyseopgaver i forbindelse med institutionens kvalitets- og dataarbejde. Du vil deltage i større analyser og evalueringer, der spænder på tværs af institutionens uddannelser, hvilket kræver en solid forståelse af både kvalitative og kvantitative metoder.

Dine opgaver vil omfatte at arbejde med interviews, dokument indsamling, foretage dataudtræk og behandle data til brug i forskellige analyser. Du vil også være ansvarlig for at udarbejde rapporter, der formidler analyseresultaterne på en klar og præcis måde. Derudover vil du planlægge og gennemføre evalueringsprocesser, hvor du sikrer, at alle aspekter af processen forløber gnidningsløst og effektivt.

Kvalifikationer:

  • Stærke metodiske kompetencer inden for kvalitativ og kvantitativ analyse
  • Gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner
  • Evne til at arbejde selvstændigt, struktureret og udvise initiativ

2. Studentermedhjælper til uddannelseskvalitet og sekretariatsbetjening

Den anden studentermedhjælper vil spille en vigtig rolle i at understøtte institutionens kvalitetsarbejde, sekretariatsfunktioner og det studenterpolitiske område. Du vil være ansvarlig for at udarbejde detaljerede og præcise referater fra møder, hvilket kræver en skarp opmærksomhed på detaljer og evnen til at lytte og notere vigtige diskussionspunkter og beslutninger.

Derudover vil du assistere ved planlægning og koordinering af møder og events, hvilket indebærer at booke lokaler, forberede dagsordener, sende indkaldelser og sikre, at alle nødvendige materialer er til stede. Din rolle vil også inkludere at udarbejde og redigere dokumenter og præsentationer, hvor det er vigtigt at kunne formidle information klart og professionelt både skriftligt og visuelt.

Desuden vil du hjælpe med forskellige administrative opgaver og sekretariatsbetjening, såsom at håndtere korrespondance, organisere og vedligeholde filer og dokumenter, samt assistere med andre opgaver inden for kvalitetsarbejdet for at sikre en effektiv drift af sekretariatet. Der vil i stillingen også indgå forskellige typer af analyseopgaver, både af kvantitativ og kvalitativ karakter.

Kvalifikationer:

  • Gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner
  • Evne til at arbejde selvstændigt og struktureret
  • Nøjagtighed i opgaveløsning og evne til at identificere fejl og mangler i dokumenter
  • Gode metodiske egenskaber til at kunne analysere både kvantitativt og kvalitativt data

Ansættelsesvilkår

Stillingerne er til besættelse pr. 1. august 2024.

Du bliver ansat og aflønnet som studentermedhjælper i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer Det statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK). Ansættelsen er betinget af, at du er aktiv studerende. Stillingerne er berammet til mellem 10-15 timer ugentligt hver især.

Du vil referere til chef for Direktions- og Kvalitetssekretariatet Vicki Møberg Torp, og dit arbejdssted bliver Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M.

Kontaktinformationer
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingerne kan du enten kontakte chefkonsulent Rune Weiglin på ruwe@ucl.dk eller 91 17 08 98 eller kvalitetskoordinator Lasse Niel Emil Bastrup på lenj1@ucl.dk eller 92 43 06 60

Samtaler

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 26. juni 2024.

Ansøgning

Lyder det som noget for dig? Så send os din ansøgning, cv og eksamensbevis via www.ucl.dk/job senest den 20. juni 2024.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Adresse 1
Niels Bohrs Allé 1
5230 Odense M
Danmark
Tlf
+4524872148
Adresse 2
5230 Odense M
Danmark
Kontaktperson
Rune Weiglin
Praktisk information
Oprettet
29-05-2024
Udløber
20-06-2024
Kviknummer
LJA-85518295
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Kontor og administration
Ansøg nu
Job i virksomheden

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Del dette job

Virksomhedsinformation

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Adresse
Niels Bohrs Allé 1
5230
Odense M
Danmark
Tlf: +4524872148
Praktisk information
Indrykket
29-05-2024
Ansøgningsfrist
20-06-2024
Kviknummer
LJA-85518295
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Kontor og administration
Beliggenhed