Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

2 AC'ere: Fuldmægtig og specialkonsulent med sans for udvikling og gode kommunikative evner

Miljø- og Fødevareministeriet - Landbrugsstyrelsen

Sønderborg, Syd- og Sønderjylland

Indrykket
25-11-2019

Har du lyst til en hverdag med spændende faglige problemstillinger og mulighed for stort selvstændigt ansvar og indflydelse? Vil du udfordres i en hverdag med varierende arbejdsopgaver? Så er en af stillingerne i Projekttilskud i Augustenborg måske noget for dig.

 

AC fuldmægtig - excel-haj med sans for udvikling

Din hovedopgave bliver at bistå ledelsen med afrapportering inden for økonomi, forvaltning af og status på sagsbehandlingen af tilskudsordninger, udvikling af redskaber til sagsstyring, controlling af udvalgte sagsområder m.v. Opgaverne er mange og forskelligartede, og du vil få en central og alsidig rolle i teamets afrapporteringsaktiviteter, herunder også formidlingsopgaver i form af notater, referater og præsentationer. Du får rig lejlighed til at bruge dine excel-kompetencer også på et avanceret niveau, samt mulighed for at bidrage til digitalisering af vores ledelsesinformation.

 

Derudover vil du i samarbejde med kolleger i teamet bidrage til koordinering af opgaver på tværs af enheden og sparring med andre faggrupper og samarbejdspartnere i organisationen. Du arbejder opsøgende på tværs i organisationen og skal fremfinde og behandle information i vores forskellige fagsystemer. Du indgår ofte som deltager i en projektsammenhæng, men kan også selv styre opgaver og mindre projekter i mål og sikre dokumentation af arbejdet.

 

Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse inden for f.eks. samfundsvidenskab. Derudover forventer vi, at du er analytisk og strategisk stærk, processtærk og har erfaring med at drive større opgaver og mindre projekter, skriver godt og præcist, samt er god til at veksle mellem detaljen og overblikket. Det vil være en fordel, at du har erfaring fra samme type job i en offentlig styret virksomhed og kendskab til offentlig sagsbehandling.

 

Derudover lægger vi vægt på, at du

  • Trives med en hverdag, hvor to dage sjældent er ens

  • Er proaktiv og løsningsorienteret

  • Kan håndtere korte deadlines

  • Giver og efterspørger konstruktiv feedback

  • Er holdspiller, men arbejder også effektivt selvstændigt

  • Skaber gode relationer på tværs af alle niveauer i organisationen

  • Har et godt humør, er vedholdende og energisk

 

Specialkonsulent med kendskab til forvaltningsret og strafferet

Som del af vores juristgruppe får du en særlig rolle i at foretage juridiske vurderinger af strafferetlige problemstillinger i komplekse sager. I de sager, hvor du konstaterer tegn på overtrædelse af reglerne, kan du selvstændigt vurdere, om sagen skal politianmeldes og i givet fald udarbejde politianmeldelse og administrativ afgørelse. Du skal desuden bidrage til udvikling af procedurer og praksis for kontrol af projektstøttesager, bl.a. via undervisning af vore sagsbehandlere.

 

Derudover forventer vi, at du

  • Er fortrolig med at arbejde med regler og knuser problemstillinger i krydsfeltet mellem faglige, politiske og juridiske udfordringer

  • Har erfaring med fortolkning af EU-regler

  • Trives med en hverdag, hvor to dage sjældent er ens

  • Er holdspiller og kan arbejde selvstændigt, proaktivt og løsningsorienteret

  • Kan lide at indgå i samarbejdsrelationer med andre faggrupper end din egen

  • Er en dygtig kommunikator både mundtligt og skriftligt

 

Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse, hvor du har opnået en solid juridisk ballast. Derudover forventer vi, at du er analytisk og strategisk stærk samt er god til at veksle mellem detaljen og overblikket. Vi forventer endvidere, at du har gode kommunikative evner, skriftligt såvel som mundtligt. Det er en fordel, hvis du har erfaring med offentlig sagsbehandling, gerne inden for landbrugsstøtte-området.

 

Projekttilskud i Team Stab & Faglig support bidrager vi med udvikling og support

For begge stillinger gælder, at du bliver en del af Team Stab & Faglig Support, som supporterer de to enheder Projekttilskud og Vand & Natur Tilskud med en række stabsfunktioner samt juridisk, landbrugsfaglig og revisionsmæssig ekspertise.

 

Kerneopgaven i de to enheder er behandling af ansøgninger om tilskud til projekter inden for jordbrug, fødevareforarbejdning, EUs markedsordninger og nationale ordninger. Det meste af vores sagsbehandling foregår digitalt, og vi udvikler løbende systemer og sagsgange, som kan effektivisere og forenkle processer, så de bliver lettere tilgængelige for alle.

 

Vi er 14 fagligt dygtige og engagerede kolleger med forskellig faglig baggrund. Du kan forvente en hverdag, som er præget af et godt samarbejde og en uformel omgangstone. Vi sætter trivsel højt og hjælper hinanden, når der er travlt. Vi lægger derfor vægt på, at du er en åben og imødekommende person, der bidrager positivt til en god trivsel i enheden.

 

Ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat som henholdsvis fuldmægtig eller specialkonsulent i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten.

 

Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner og tjenestestedet er Landbrugsstyrelsen, Augustenborg Slot 3, 6440 Augustenborg. 

 

Hvis du vil vide mere

Vil du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte teamleder Kirsten Besendahl på tlf. 51 54 17 58.

 

Du kan læse om Landbrugsstyrelsen på www.lbst.dk.

 

Ansøgning

Søg stillingerne ved at sende en ansøgning inkl. CV, eksamensbevis og evt. referencer online i vores rekrutteringssystem (tryk på Søg stilling) senest søndag den 8. december 2019.

 

Vi forventer at afholde samtaler fredag den 13. december 2019 i Augustenborg.


Del dette job

Kontakt

Miljø- og Fødevareministeriet - Landbrugsstyrelsen

Adresse 1
Augustenborg Slot 3
6440 Augustenborg
Danmark
Adresse 2
Augustenborg Slot 3
6440 Augustenborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet
25-11-2019
Udløber
08-12-2019
Kviknummer
LJA-77796754
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Jura, HR og personale, Kommunikation og medier, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Miljø- og Fødevareministeriet - Landbrugsstyrelsen

Adresse
Augustenborg Slot 3
6440
Augustenborg
Danmark
Praktisk information
Indrykket
25-11-2019
Ansøgningsfrist
08-12-2019
Kviknummer
LJA-77796754
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Jura, HR og personale, Kommunikation og medier, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed