Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

1-2 AC-fuldmægtige eller Specialkonsulenter med interesse for naturforvaltning til Naturafdelingen

Grønlands Selvstyre, Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø

Nuuk

Indrykket
06-05-2022

GENOPSLAG 1-2 AC-fuldmægtige eller Specialkonsulenter med interesse for naturforvaltning til Naturafdelingen i Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø

Tiltrædelsesdato: Tiltrædelse fra d. 1. juli 2022 eller snarest efter aftale.

Brænder du for arktisk naturforvaltning? Og har du lyst til bl.a. at være ansvarlig for forvaltningen af UNESCO-området Ilulissat Isfjord? Ilulissat Isfjord er et unikt naturområde og et af få arktiske naturområder på UNESCOs verdensarvsliste. Mange hensyn skal balanceres i forvaltningen af Ilulissat Isfjord, og forvaltningen skal derfor sikre en balance og et samspil mellem beskyttelse, udvikling og vidensopbygning.

Dine opgaver

Du vil indgå i Naturafdelingen i Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø. Dit primære ansvarsområde vil være forvaltning af UNESCO-området Ilulissat Isfjord, der blandt andet indebærer:

  • Formandskab for og koordinering af styregruppen for UNESCO-området Ilulissat Isfjord.
  • Udvikling af området og varetagelse af forvaltningsplanen i tæt samarbejde med Avannaata Kommunia og den øvrige styregruppe, inkl. sikring af fremdrift på forvaltningstiltag, årlig evaluering samt prioritering og igangsættelse af det kommende års fokusområder.
  • Sagsbehandling af ansøgte aktiviteter i Ilulissat Isfjord, der kræver tilladelser eller dispensationer jf. eksisterende fredningsbekendtgørelse for UNESCO-området Ilulissat Isfjord.
  • Færdiggørelse af en igangværende opdatering af fredningsbekendtgørelsen for UNESCO-området Ilulissat Isfjord.

Ud over UNESCO-området Ilulissat Isfjord vil dine arbejdsopgaver afhænge af den politiske dagsorden, og de vil spænde bredt inden for både driftsopgaver og udviklingsprojekter:

  • Opgaver relateret til forvaltning og udvikling af Grønlands øvrige fredede områder
  • Udarbejdelse af beslutningsoplæg, indstillinger og notater
  • Bidrage til at de politiske prioriteringer og mål bliver gennemført
  • Besvarelse af høringer inden for afdelingens ressort
  • Generel forvaltning af naturbeskyttelsesloven og med reference til Grønlands Biodiversitetsstrategi 2030, herunder evt. udarbejdelse af bekendtgørelser
  • Kvalitetssikring af materiale fra afdelingen, der skal forelægges departementschef og Naalakkersuisoq
  • Ansvar for og projektstyring af relevante udviklingsprojekter, afhængig af din faglige profil

Der er tale om en stilling med mange facetter, og vi hjælper hinanden på tværs af afdelingen. Du må forvente at arbejde med stramme deadlines, hvorfor du skal være god til at holde overblikket og løbende prioritere dine arbejdsopgaver.

Kvalifikationer

Du brænder for naturforvaltning, er selvstændig og fleksibel med talent for at sætte dig ind i nye ting, holde struktur og bevare overblikket. Du hviler i dig selv, motiveres af udfordringer, er pligtopfyldende, loyal og har en positiv tilgang. Det er vigtigt, at du er på forkant og sætter en ære i at følge opgaver til dørs og fungere som den bedst mulige støtte for ledelsen. Da kvalitetssikring af skriftligt arbejde og kontakt med bl.a. kommuner er vigtige aspekter af dine arbejdsopgaver, er det påkrævet, at du er diplomatisk, serviceminded og har gode formulerings- og kommunikationsevner. Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation.

Vi forventer desuden, at du:

  • har en videregående akademisk uddannelse, eller anden relevant faglig baggrund
  • har erfaring med naturforvaltning fra offentlige eller private organisationer
  • har forståelse for og erfaring med politiske beslutningsprocesser, gerne fra en lignende stilling
  • kan lide at skrive notater, oplæg og lignende ofte inden for korte tidsfrister
  • har gode formuleringsevner og skriftligt flair
  • har gode sprogkompetencer gerne grønlandsk, dansk og engelsk
  • kan arbejde selvstændigt og selv tage initiativ
  • udviser en stærk ansvarsfølelse for løsning af opgaver
  • trives i en travl hverdag med skiftende dagsordener og arbejdsopgaver
  • arbejder struktureret og er god til at sikre overholdelse af frister
  • er god til at skabe resultater
  • har en positiv indstilling og godt humør
  • kan samarbejde med mange forskellige mennesker og fagligheder
  • har forståelse for at arbejde på en flerkulturel arbejdsplads
  • har kendskab til det grønlandske samfund og kultur

Hvem er vi?

Departementet består af ca. 45 medarbejdere, der er fordelt på fire afdelinger (Afdelingen for Service, Økonomi og Personale, Afdelingen for Natur og Selvforsyning, Afdelingen for Miljø og Beredskab og Afdelingen for Landbrug, Energi og Klima). Miljøstyrelsen for Råstofområdet, Pinngortitaleriffik (Grønlands Naturinstitut), Asiaq og Nukissiorfiit er desuden underliggende enheder til departementet.

Du vil blive del af en arbejdsplads med gode kollegaer, en uformel omgangstone og hvor trivsel og udvikling prioriteres højt. I det daglige arbejder vi i Departementet ud fra et fælles værdigrundlag, baseret på:

  • Professionalisme
  • Samarbejde
  • Imødekommende & servicemindede
  • Faglighed

Vil du vide mere?

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingschef Mettelise Fritz Hansen, tlf. +299 34 52 57, e-mail: mtha@nanoq.gl

Løn og ansættelsesforhold

Der er tale om 1-2 stillinger, med ansættelse som AC-Fuldmægtig. En kandidat med de rette kompetencer og tilstrækkelig erfaring kan ansættes som Specialkonsulent.

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Ansøgning og samtaler

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser samt andre relevante dokumenter ved at trykke Send ansøgning. Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Ansøgningsfrist: 26. maj 2022

Der afholdes løbende ansættelsessamtaler.

Ansøgningsfrist:

26. maj 2022

Kontaktperson:

Mettelise Hansen

Ansættelsestype:

Fuldtid

Ansættelsesform:

Overenskomstvilkår

Arbejdsområde:

Natur og miljø

Geografisk område:

Kommuneqarfik Sermersooq

Departement:

Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø

Imaneq 1A 801

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Grønlands Selvstyre, Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø

Adresse 1
Imaneq 1A - 801
3900 Nuuk
Danmark
Adresse 2
Imaneq 1A - 801
Danmark
Praktisk information
Oprettet
06-05-2022
Udløber
26-05-2022
Kviknummer
LJA-83589155
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Kontor og administration, Miljø og energi, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu
Job i virksomheden

Grønlands Selvstyre, Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø

Del dette job

Virksomhedsinformation

Grønlands Selvstyre, Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø

Adresse
Imaneq 1A - 801
Danmark
Praktisk information
Indrykket
06-05-2022
Ansøgningsfrist
26-05-2022
Kviknummer
LJA-83589155
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Kontor og administration, Miljø og energi, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed