Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper
RUC Studenterambassadør

Kan du formidle og repræsentere Roskilde Universitets forskellige uddannelser? Har du en skarp kommunikatør gemt i kroppen, og formår du at brænde igennem? – Så vil vi gerne høre fra dig.

Til Roskilde Universitets studenterambassadørkorps søger vi engagerede og imødekommende ambassadører fra RUC’s bacheloruddannelser, som kan formidle og fortælle nærværende om studieliv og uddannelse ud fra egen personlige fortælling.

Arbejdsopgaver og kvalifikationer
Som studenterambassadør indgår du i et lille, dedikeret og socialt studenterteam, hvor I er med til at afvikle rekrutteringsevents og formidle indlevende om Roskilde Universitets bacheloruddannelser og uddannelsesmodel - primært til gymnasieelever.

Det er derfor essentielt, at du er imødekommende og opsøgende, og er reflekteret omkring dit eget uddannelsesvalg og de muligheder, der eksisterer på RUC både socialt og fagligt. Samtidigt skal du være komfortabel med at holde oplæg med udgangspunkt i dine egne personlige oplevelser foran store forsamlinger.

Som studenterambassadør kommer du til at deltage i en bred palet af events, blandt andet gymnasiebesøg, messer, Åbent Hus på RUC, rundvisninger på campus mv. Til arrangementerne forventes det, at du ikke er bange for at tage fat, og også kan hjælpe med andet forefaldende arbejde til eventet, som opsætning af stande, plakater, skilte mv.

Vi søger dig der er på 2.-6. semester på én af RUC’s bacheloruddannelser, og som ikke er bange for at stå foran en større forsamling og fortælle om dine oplevelser. Det er lige meget hvilket fag på RUC du læser, men vi prøver at sammensætte et ambassadørkorps med størst variation i fagene.

Det er ydermere en stor fordel, hvis du kender til RUC’s studenterorganisationer og måske endda er en del af én. Ligeledes er det en fordel, men ikke et krav, at du har kørekort, da vi skal køre i bil rundt i landet.

Vi lægger vægt på, at du;
  • Er imødekommende og udadvendt.
  • Er passioneret og har lyst til at fortælle om Roskilde Universitet og studielivet.
  • Kan lide en god dialog, og er nysgerrig på andres historier.
  • Har blik for både de små detaljer og det store overblik i rollen som studenterambassadør.
  • Kan formidle levende og engageret til de mange unge mennesker, som deltager i arrangementerne.


Mere information

For yderligere oplysninger om stillingen venligst kontakt Dorthe Vedel på 46742263 eller på vedel@ruc.dk

Ansættelsesvilkår

Der er tale om en ansættelse på deltid, med meget varierende timeantal, som aftales løbende. Du kan forvente et højere timetal i perioder med spidsbelastning og mange events.

Du ansættes som timelønnet Studenterstudievejleder i henhold til den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet Studenteransattes Landsforbund og Foreningen af Danske Lægestuderende samt studenterundervisere ved universiteter mv. og de i tilknytning hertil indgåede lokalaftaler.

Det er en forudsætning at du er aktiv studerende.

Ansøgning

Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/

Ansøgningen skal indeholde:

1. Motiveret ansøgning

2. CV

3. Dokumentation for uddannelse

Ansøgningsfristen

Stillingerne ønskes besat snarest muligt og vi holder løbende samtaler.

Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.

Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.

 



1-20 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning