Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Bliv kontorelev hos Patent- og Varemærkestyrelsen - få en uddannelse med ansvar, udvikling og stærkt kollegaskab


Brænder du for at yde god service, har du lyst til at lære om administration og vil du gerne være en del af en enhed i udvikling? Så er det måske dig, vi mangler som elev hos Patent- og Varemærkestyrelsen i Ikast! Her får du mulighed for at prøve kræfter med administrativ sagsbehandling og servicering af både interne og eksterne samarbejdspartnere. Du bliver en del af et dedikeret team, hvor du får en grundig oplæring, spændende opgaver og en hverdag med stor faglig og personlig udvikling.

Om jobbet

Vi tilbyder en alsidig uddannelse som kontorelev med speciale i offentlig administration med ansættelse 1. september 2026. Du vil blive ansat i sektionen forretningssupport produktion, hvor vi behandler ansøgninger og patent, varemærke og design. Du vil blive oplært i en bred vifte af opgaver indenfor administrativ sagsbehandling, herunder: 

  • Oprettelse af ansøgninger om patent og varemærker 
  • Forbehandling og indledende sagsbehandling af patent- og varemærkeansøgninger
  • Administrativ støtte til vores tekniske kolleger i patentenheden og vores juridiske kolleger i varemærkeenheden 
  • Vedligeholdelse af vores registre over gældende patenter, varemærker og design med registerændringer, f.eks. notering af licensaftaler, ejerskifte og navneændringer  

Derudover vil du blive introduceret til en række andre administrative opgaver bl.a. kundeservice, rejsebestillinger, rejseafregninger, fakturering og fakturaadministration. Kommunikation og service i forhold til vores interne og eksterne samarbejdspartnere og kunder er en integreret del af vores hverdag. 

Vi sørger for et godt introduktionsforløb og udarbejder en individuel praktikplan til dig. Du vil samtidigt få tilknyttet en oplæringsansvarlig kollega, som vil støtte dig igennem hele dit elevforløb. Som kontorelev vil du møde alsidige fagområder og vil arbejde sammen med kolleger med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde bl.a. ingeniører og jurister.

Du vil i løbet af uddannelsen blive oplært i flere jobfunktioner, og du vil få tildelt egne opgaver, som løses i tæt samarbejde med dine kolleger. Du får et indgående kendskab til arbejdsopgaverne på en statslig arbejdsplads og en god start på dit arbejdsliv.  

Om dig

Du ønsker en uddannelse med høj faglighed og kvalitet og en karriere med gode udviklingsmuligheder.   

Derudover forventer vi:   

  • Du er ambitiøs, læringsvillig og ansvarsbevidst, og du ved, at du selv skal yde en indsats for at opnå resultater 
  • Du sætter en ære i at sikre en god service 
  • Du er udadvendt og kan lide at samarbejde 
  • Du har en høj arbejdsmoral og har lyst, vilje og evne til at arbejde med IT-systemer, der er under løbende udvikling   
  • Du har talforståelse og er god til at stave og formulere dig på dansk   

Du er god til at skabe overblik over egne opgaver og formår at holde hovedet koldt i en travl hverdag.

Om os

Patent- og Varemærkestyrelsen er en dynamisk, moderne og markedsorienteret del af Erhvervsministeriet. Det er styrelsens mission at hjælpe virksomheder med at gøre idéer til aktiver. Vores kerneopgave består i at behandle ansøgninger om patenter, brugsmodeller, varemærker og designs, og vi arbejder for at sikre, at danske virksomheder har rettighederne til deres egne idéer, så vi skaber de bedst mulige forudsætninger for vækst og udvikling – både i og udenfor Danmarks grænser. Fælles for alle vores medarbejdere er, at de yder en kvalificeret og professionel service i en forretnings- og kundeorienteret organisation. Vi arbejder i et moderne hus med åbne kontorer, og vi er lokaliseret i henholdsvis Taastrup og Ikast. Denne stilling er placeret i Ikast, og indgår i en afdeling med 15 medarbejdere. 

I Patent- og Varemærkestyrelsen værner vi om hinandens trivsel og prioriterer det gode arbejdsmiljø. Vi har bl.a. en personaleforening, som står for forskellige sociale arrangementer, en massageordning, træningsfaciliteter, kantineordning samt mulighed for hjemmearbejde.

Information og ansøgning

Send os en ansøgning, hvori du bl.a. beskriver din motivation for at søge elevstillingen samt dine faglige og personlige styrker set i forhold til jobannoncen. Du søger ved at klikke på ”Søg stilling” i boksen til højre eller søg via vores hjemmeside på www.dkpto.dk.

Din ansøgning med CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest den 26. juni 2026.   

Der er tale om en toårig elevansættelse med tiltrædelse 1. september 2026.

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem HK-STAT og Finansministeriet.

Vi forventer at holde samtaler i uge 27. Der kan forventes anvendt test i rekrutteringsprocessen.

Du kan få mere at vide om selve elevstillingen ved at kontakte Jens Clausen på telefon 21243028. Spørgsmål om løn og ansættelsesvilkår kan stilles til HR-rekrutteringspartner Mie-Pil Simmelsgaard-Madsen på telefon 91337045.

Bemærk, at da der er tale om en elevansættelse, skal du opfylde overgangskravene til kontoruddannelse med specialet Offentlig Administration. Det kan enten ske via et grundforløb (HG2, HGV, HG Turbo, HGS) påbegyndt før 1. august 2015 eller med en EUX/HHX. Har du en studentereksamen (HF, STX, HTX, HHX), og har du ikke HGS fra tidligere, skal din studentereksamen suppleres med EU's (et 5- eller- 10 ugers kompetencegivende forløb for studenter).

Hvis du er over 25 år og har taget en af ovenstående forløb efter 1. august 2015, skal vi bede dig om at medsende din realkompetencevurdering (RKV).

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du opfylder kravene, kan du kontakte din uddannelsesinstitution for vejledning. 

 

Vi arbejder for det innovative Danmark

Patent- og Varemærkestyrelsen hjælper virksomheder med at skabe forretning ud af deres idéer. Vi leverer målrettet information og vejleder i hele udviklingsprocessen fra idé til aktiv, og vi behandler og udsteder rettigheder på patenter, brugsmodeller, designs og varemærker. Vi er godt 200 medarbejdere og en del af Erhvervsministeriet.

I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Læs mere om Patent- og Varemærkestyrelsen på www.dkpto.dk.



🕑  |  Taastrup  |  26-06-2026


Ansøg her

Virksomhed
Patent- og Varemærkestyrelsen
Arbejdssted
Helgeshøj Alle 81
2630 Taastrup
Kviknummer
LJA-7340
Ansættelsesvilkår
Praktikant/trainee
Arbejdsområde
Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
26-06-2026



Tilbage til søgning
Virksomhed
Patent- og Varemærkestyrelsen
Arbejdssted
Helgeshøj Alle 81
2630 Taastrup
Kviknummer
LJA-7340
Ansættelsesvilkår
Praktikant/trainee
Arbejdsområde
Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
26-06-2026
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken